Rådhuscentret sætter fokus på overgangen fra arbejdsliv til seniorliv

Foto: Frederikshavn Kommune.
dato

Rådhuscentret i Frederikshavn inviterer til en række fyraftensmøder, hvor fire eksperter vil give råd om overgangen fra arbejdsliv til seniorliv.

Møderne er åbne for alle og gratis at deltage i.

Advokat Mette Kammer Pedersen vil tale om arv, testamente og fremtidsfuldmagt, formuerådgiver Susanne Heisel vil fortælle om økonomi og drømme, faglig sekretær Tommy M. Christensen vil fokusere på efterløn, tidlig pension og tilbagetrækning, og fysioterapeut Lone H. Holdensen vil dele sin viden om kost og motion i seniorlivet.

Rådhuscentret er et aktivitetscenter for seniorer på efterløn og pensionister, og tilbyder forskellige former for samvær samt kreative, kulturelle og motionstilbud.


https://www.frederikshavn.dk/om-kommunen/nyheder/nyheder-og-pressekontakt/nyheder-og-pressemeddelelser/radhuscentret-saetter-fokus-pa-overgangen-fra-arbejdsliv-til-seniorliv/
Kilde: Frederikshavn Kommune