Nordjyllands Politi: Nyt fra Dybvad - tirsdag den 23. juni

dato

Dybvad er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Indbrud i villa

Tirsdag nat kl. 0110 blev der konstateret indbrud i en villa på Nordtoft i Aalborg. Gerningsmanden havde brudt et kældervindue op med et ukendt værktøj. Da gerningsmanden kravlede ind af vinduet blev alarmen udløst, og han måtte flygte fra stedet. Der er umiddelbart ikke stjålet noget fra villaen. Patruljen på stedet sikrede spor til brug for den videre efterforskning.

Spirituskørsel

Mandag aften kl. 2002 bemærkede en patrulje en personbil på Th. Eriksensvej i Farsø. Patruljen besluttede sig for at kontakte føreren. Det var en god ide. Pågældende fører havde indtaget for meget spiritus til, at det var foreneligt med at køre bil. Han blev anholdt og der blev udtaget en blodprøve med henblik på at få fastlagt promillen helt præcist.

Brand i villa

Natten til tirsdag kl. 0303 udbrød der brand i en villa på Aalborgvej i Dybvad. Anmelderen blev opmærksom på, at der var ild på badeværelset, hvorfor han skyndte sig ud af huset. Indsatslederen fra Nordjyllands Beredskab oplyste på stedet, at der formentlig var gået ild i nogle gamle el installationer. Branden havde ikke bredt sig til andre rum, men varmen var dog steget op og at det var årsagen til at der kom røg fra taget. Der var ingen skader på taget af villaen.

Overtrædelse af våbenloven

Mandag eftermiddag kl. 1630 blev der sendt en patrulje til Vestergade i Nørresundby. Her skulle der efter anmeldelsen befinde sig en beruset mand, der sidder på en bænk og råber. Der var hold i anmeldelsen, og patruljen traf en tydeligt beruset mand på bænken. Ved nærmere eftersyn konstaterede patruljen, at han var i besiddelse af en peberspray og lidt skunk. Både skunk og peberspray blev konfiskeret og han kan nu se frem til en bøde.
Kilde: Nordjyllands Politi