Mangel på afløsere tvinger Frederikshavn Kommune til at aflyse plejeopgaver i sommerferien

Foto: Frederikshavn Kommune.
dato

Frederikshavn Kommune varsler aflyste opgaver i plejen under sommerferien på grund af mangel på afløsere.

Sommerferien nærmer sig i Frederikshavn Kommune, og flere steder er åbningstiderne tilpasset ferietiden. På pleje- og omsorgsområdet skal vagterne dækkes ind, mens det faste personale skiftevis holder ferie.

Kommunen har desværre ikke kunnet rekruttere alle de afløsere, der er søgt til hjemme- og sygeplejen samt plejecentrene. Det betyder, at der kan være praktiske opgaver, som eksempelvis rengøring, der bliver nødsaget til at blive aflyst i sommerferieperioden.

Frederikshavn Kommune har brugt mange ressourcer på rekrutteringsindsatsen, men alle stillinger har ikke kunnet besættes inden sommerferien.

https://frederikshavn.dk/om-kommunen/nyheder-og-arrangementer/nyheder/nyheder-og-pressemeddelelser/ferietid-giver-udfordringer-og-borgernes-pleje-kommer-foerst

Kilde: Frederikshavn Kommune